Brasque
Brasque
Home••••••Malerier•••••Udstillingsliste•••••Aktuelt••••••Omtale
Gert Brask ©2010
Efterårets kunstbøger
Hele to kunstner-antologier, der er lige på trapperne, viser opslag af Gert Brask, der ved denne lejlighed præsenteres som Gert Brasque.
I næste måned udkommer anden udgave af kunstbogen ”101 kunstnere” udgivet af Kunstavisens Tom Jørgensen. Sidste års bog rummede et fint mix af danske kunstnere, og i år præsenteres - foruden Gert Brasque – bl.a. Lis Zwick, Vibeke Fischer, Alexander Kosmala, Ingeborg Rørbye, Søren Keil, Susanne Ahrenkiel, Jacob Brostrup, Helle Rask Crawford, Jeanette Elmelund, Majken à Grømma, Carsten Krogstrup og Louise Lagoni.
Fantasmus-Art har flyttet såvel udstillingsvirksomhed som forlag fra Sæby i Jylland til København. De udgiver blandt andet den smukke kunstbog ”Imaginaire”, der distribueres over hele verden. Det er tredje årgang, og der vises billeder af et væld af spændende, internationale - og få danske - kunstnere i genren Imaginaire realism. Bogen er planlagt til udgivelse til september 2010, og den følges op af en større udstilling på Hillerød Bibliotek til december.
"Fuldt hus" - udstilling af fem samtidskunstnere i Galleri Brænderigården
Lørdag den 7. marts blev udstillingen "Fuldt hus" åbnet i Galleri Brænderigården i Horsens med deltagelse af malerne Gert Brask, Håkan Nystrøm, Erik Mortensen og John R. Mirland samt skulptøren Liné Ringtved Thordardson. Borgmester Jan Trøjborg (tidligere Folketinget) holdt åbningstale og flere hundrede besøgende så udstillingen i løbet af eftermiddagen. Til udstillingen, der løber til og med 23. marts, er udgivet et flot katalog med tekst af kunsthistoriker Bente Hammershøy fra Horsens Kunstmuseum. Hun skriver bl.a. i forordet: "Surrealismen er ikke fraværende her i 2009. Kigger man ud over kunstmuseernes tilbud, er det DEN kunstneriske retning, der p.t. er inde i varmen med dens repræsentanter fra storhedstiden fra ca. 1920-1940."
Arvestykker - samtidskunst i dialog med slottet
Udstillingen Arvestykker på Kronborg Slot havde en festlig åbning fredag den 25. april med over 400 besøgende, og kunne de efterfølgende fire måneder ses frem til 24. august 2008. De deltagende kunstnere var - udover Gert Brask - Linda Lildholdt, Marina Pagh, Pernelle Maegaard, Cai Ulrik von Platen, Frank Franzen, Hanne Linde, Kirsten Dufour, Finn Thybo Andersen, Marianne Grønnow, Torben Eskerod, Peter Christian Petersen og Bjarne v. H.H. Solberg. Der var både tale om malerier i traditionel forstand og installationer, og værkerne kunne ses overalt på slottet lige fra Dansesalen til Kassematterne. Gerts store installation Arven var et værk, der efter flere måneders forarbejde og to ugers opsætning på slottet kunne ses i et højloftet, rustikt rum på 3. etage. Værket var skabt som et mægtigt, lukket stillads, der omslutter et tabt arvestykke - det fysiske er efter flere århundreder hensmuldret, er der stadig et åndeligt spor at forfølge, er der stadig en arv at redde?
Arven - et nyt værk på vej
I foråret  2008 - fra april til august - udstiller 12 danske kunstnere deres værker i salene på Kronborg Slot i Helsingør. Denne udstilling med titlen "Arvestykker" er en særlig udfordring, idet nutidskunsten skal ind i slottets stationære, historiske interiører. Gert Brask deltager med et mægtigt 4 m højt skulptur-projekt kaldet "Arven - forsøg på at indfange ånden af et forlængst nedrevet slotstårn". Det er et værk, der skal illudere rustent jern og blågrønne plastic-pressenninger, oplyst af kultrådspærer indhyllet i lydbilleder af sourround sound. Den visuelle inspiration fandt Gert under en rejse til Skt. Petersborg sidste år, hvor et stort palæ ved Neva-floden var ved at blive istandsat. Det blir en helt ny dimension af hans billedverden, og der kan nok forventes et spændende resultat.
Fernisering finder sted fredag den 25. april - sæt allerede nu kryds i kalenderen! 

Et par nye ”brasquerier” vises i oktober og november måned 2010 på det nye galleri FANTASMUS i København. Galleriet har valgt overskriften ”Erotic dreams” som tema for åbningsudstillingen, og en række udenlandske - samt fire danske - kunstnere medvirker med mere eller mindre erotiske værker. Galleriet, der holder til i Oehlenschlægergade 26 på Vesterbro, har åbent 3-8 oktober + 22-25 oktober og 4-8 november + 19-22 november, alle dage fra 13 til 17. Gert er fotograferet ved sit værk ”Indoor games” ved ferniseringen lørdag den 2. oktober.

Erotic dreams i København
Travlt forår

Første halvdel af 2012 har været travlt med flere større udstillinger. Udover gruppeudstillinger med Billedkunstnernes Forbund og Fantasmus' fantastiske kunstnere i Hillerød Biblioteks vandrehal, har Gert Brasque sammen med Aleksander Kosmala udstillet i Galleri Gamla Staden i Landskrona, sammen med fire andre kunstnere på udstillingen "Danske surrealister" i Palæfløjen, Roskilde og sammen med kunstnergruppen Cirrus i udstillingen "Dagens surrealisme" på Annaborg i Hillerød. Billedet viser et udsnit af udstillingen i Roskilde.

Nyrops smukke rådhushal dannede i april 2013 baggrund for sammenslutningen af københavnske kunstnere K2s debutudstilling. Gert Brasque viste seks af sine nyeste malerier samt to skulpturelle maskiner med digitale billedskærme. Den festlige fernisering fandt sted torsdag 25. april med åbningstaler af kulturborgmester Pia Allerslev, kunstredaktør Tom Jørgensen, musik af Trip Duo og et storslået traktement med rådhuspandekager på musselmalet porcelæn, vin, frugt og god stemning.
Københavns Rådhus